Værsgo: GUIDE – rengør og pift dine havemøbler, så de kommer til at fremstå pæne, rene, lækre og klar til at blive brugt.

Rengøring og rengøringsmidler ved rengøingsekspert Louise Grønhøj

Rengøring og rengøringsmidler ved rengøingsekspert Louise Grønhøj

Så skinner solen…
Så regner det…
Og så sneer det sørme også lige lidt…

Men hvem gider gå op i det, nu hvor der er påskeferie og tid til alt det sjove? Jeg har personligt valgt at holde fokus på forårssolen, som allerede nu har fyldt mig med glæde og god energi op til flere gange.

Og ved du hvad jeg også har? Okay måske er jeg lidt bagud, men man kan jo ikke være verdensmester i alt vel? Jeg har simpelthen fundet mine havemøbler frem, og jeg har rengjort dem, så de fremstår som helt nye!!!

Jeg bliver simpelthen bare så begejsteret hver eneste gang, jeg opnår gode rengøringsresultater. For mig er gode rengøringsresultater dem der fornyer, vedligeholder og pynter mine ting. Og i vores galopperende forbrugssamfund giver det god mening for mig, at passe godt på de ting vi allerede har anskaffet os.

Derfor får du min GUIDE til at rengøre dine havemøbler, så de kommer til at fremstå pæne, rene, lækre og klar til at blive brugt.

Plastik-, laminat- og alu-havemøbler:
Havemøbler af disse materialer er meget lette at rengøre. Anvend en opløsning af universalrengøringsmiddel og en blød børste som ikke ridser.

Træ-havemøbler:
Havemøbler af træ kræver en del vedligehold og rengøring, og skal rengøres jævnligt da materialet ellers vil tage skade af kombinationen af snavs, vind og vejr. Rengør møblerne i en opløsning af universalrengøringsmiddel med en blød børste. Det sker tit at træhavemøbler bliver mørke i farven, hvilket typisk er et tegn på svampeangreb og mug. Her kan du med fordel anvende et rengøringsmiddel med desinficerende effekt (bonusinfo: husk at følg produktetanvisningen nøje og vær især opmærksom på virketiden). Øvrig vedligehold – slib og brug maling, olie m.m. efter behov.

Teaktræs-havemøbler:
Netop denne trætyper adskiller sig fra de øvrige, fordi den er stort set vedligeholdelsesfri. Træsorten indeholder store mængder af naturlige olier, og den kan derfor holde sig flot længe, uden at tage samme synlige skade af vind og vejr som øvrige trætyper typisk gør. Men den bliver beskidt fuldstændig på lige fod med alle andre havemøbler. Rengør med en opløsning af universalrengøringsmiddel. Hvis farven på dette type havemøbel bliver lidt mat og grålig i farven kan man med fordel give det en gang ekstra olie.

Generelt:
1. Anvend en blød børste til rengøringen som ikke ridser.
2. Skyl altid rester af sæbevand af dine havemøbler efter endt rengøring.
3. Aftør altid rengjorte havemøbler med en tør og ren klud.

Jeg ved at resultatet bliver flot, og at din omhu og umage er besværet værd.

Rigtig god fornøjelse. Jeg håber, at du får mange skønne, hyggelige og afslappende stunder i dine pæne, rene og meget lækre havemøbler.

Kærlig hilsen
Louise

PS: Har du andre gode fif til rengøring og vedligehold af havemøbler?

About Louises Rengøringstips

Jeg er Louise Grønhøj, ekspert i rengøring og rengøringsmidler. Til dagligt hjælper jeg virksomheder med at opnå perfekte rengøringsresultater. Jeg har formuleret min egen produktserie af rengøringsmidler, er teknisk uddannet og har mere end 10 års brancheerfaring.
This entry was posted in Ikke kategoriseret. Bookmark the permalink.

3 Responses to Værsgo: GUIDE – rengør og pift dine havemøbler, så de kommer til at fremstå pæne, rene, lækre og klar til at blive brugt.

  1. Nyd resultatet og forkæl dig selv – jeg ved du fortjener det!!!

    Jeg vil dele min yndlingsopskrift på kanelkage med dig:

    125 g smør
    400 g sukker
    400 g mel
    4 tsk. kanel
    2 tsk. natron
    1/2 ltr. kakaomælk

    Bages i 30 minutter og pyntes med glasur af mørkt chokolade.

    Jeg synes godt om en varm kop the dertil, og kunne den nydes udenfor i de rene havemøbler ville det være perfekt ikke? :-)

    Kh. Louise

  2. havemøbler says:

    tilgivelse for min dansk, men det er en fin artikel tak for deling meget nyttigt tip. :)

  3. havemøbler says:

    tilgivelse for min danske, men pæne møbler du har der.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>